Brunello vin, smagen af Toscana

Brunello eller Brunello di Montalcino som det også bliver kaldt. Montalcino er en lille by ved Siena i regionen Toscana. Det er kun vine herfra der må kaldes Brunello. Brunello vine bliver kun lavet af en enkelt druesort og er ikke en blanding af forskellige som så mange andre.

Her får du lige et par hurtige facts om den italienske rødvins darling Brunello

* Brunello er lavet af 100% Sangiovese druer

* Brunello er klon af den blå Brunello, der giver vine karakter. Klonen kaldes også ”Grosso”

* Brunello skal lagre minimum 4 år, hvor minimum 2 af årene skal være på træfad. Står der Riserva på etiketten skal den have lagret minimum 5 år, med minimum 2 år på træfad.

* Brunello er i den øverste del af kvalitetsskalaen af italienske vine – DOCG (Denominazione di Origine Controlllata E Garantita)

* Der produceres i omegnen af 10 millioner flasker Brunello årligt

Så fik du de tørre facts om vinen. Det skal jo med, vi skal jo blive lidt og også kun lidt klogere. Så kan vi rigtig spille kloge når vi sidder til selskab og skal smage og drikke vin. Så skal du nok få et par ekstra point i bogen. Hvis du er hankøn kan det være et par ekstra point hos det modsatte køn. Det siger man jo ikke nej til.

Kunne forestille mig i gerne ville læse og vide lidt mere om hvad for noget mad i så kunne spise med denne rødvin. Mad og vin er altid et hit. Brunello er en vin hvor der er meget fylde, kompleksitet og selvfølgelig forskellige smage. Nogle af duftene som springer frem fra en Brunello er jordbær, hindbær, ribs, sveske, lakrids, grannål, røg, viol og kirsebær. Fra duft springer vi ned og videre til maden som passer med rødvinen.

Brunello rødvin og mad

Generelt er rødvinen god med kraftige retter, og især

* Oksesteg

* Lammesteg med rosmarin

* Fasan

* Vildt

Det er ikke kun stege og kraftigt kød der er gode med vinen, men også

* Kvalitetspølser

* Retter med bønner

* Kraftige pastaretter

* Vildsvin er også en god makker til Brunello, måske nærmere en yngre udgave af Brunello.

* Til sidst så er oste som pecorino og parmesan også en ting du kan spise med denne rødvin.

Nu er vi næsten kommet hele vejen rundt om Brunello rødvinen, men vi mangler nok det vigtigste. Hvordan smager en Brunello? Ja der er selvfølgelig forskel alt efter hvilken producent og årgang, men der er alligevel nogle fællestræk i nogle af vinene.

Smagsnoter

Bær, tørret oregano, balsamico, figen, sød tobak, espresso og læder. Det er nogle af smagsnoterne, men igen det varierer meget som nævnt ovenfor, men så har i fået en ide om hvad i kan forvente. Det er dog en vin med kraftig smag og noget kvalitet at forvente.

Postet af Digitalwebdk via AdSet.