Fem forslag til en anderledes date

Du har besluttet, at du vil invitere din kone/kæreste på date, men du kunne godt tænke dig, at det skulle være lidt ud over det sædvanelige. I plejer at tage på restaurant og derefter en tur i biografen, men du har lyst til at overraske hende med noget andet, men hvad skal du lige finde på?! Heldigvis har vi gjort forarbejdet for dig og har samlet en række forslag til nogle spændende dates:

 

Golf

Ligegyldigt om I tidligere har spillet golf, eller om det er jeres første tur på en golfbane, vil det være en oplagt mulighed for at tilbringe lidt kvalitetstid sammen. De fleste goldklubber tilbyder undervisning, hvilket vil være en fordel, hvis ikke I har prøvet det tidligere. Ligeledes har de fleste golfklubber også nogle fantastiske restauranter med udsigt over området, hvor I ville kunne afslutte dagen.

 

Bridgewalking over Lillebæltsbroen

Som det første sted i Danmark er det muligt at få en guidet gåtur over Den Gamle Lillebæltsbro. Det er en god mulighed for at få vind i håret og se den fantastiske udsigt 60 meter over vandets overflade. Faktisk er det også muligt at blive gift oppe på broen, men det kræver måske lidt forberedelse.

 

Aktiv ved havet

En date behøver nødvendigvis ikke at foregå stille og roligt på en restaurant med dæmpet belysning. Det kan også være en aktiv tur til havet. I Danmark er vi så heldig stillede, at de fleste kun bor en lille køretur fra havet. Her er der masser af muligheder for en sjov og anderledes date. I kan tage på havkajak, som kan foregå i et stille og roligt tempo, eller I kan prøve windsurfing, vandscooter, SUP eller lignede. Der er mange steder i Danmark, hvor I kan få undervisning og prøve kræfter med vandsport.

 

Vinsmagning

De fleste kan nok godt drikke et glas vin, men det er ikke alle, der forstår at smage på en vin og dufte til en vin. Til en vinsmagning vil I smage forskellige vine og høre om historien bag, og hvordan man sammensætter vin og mad. I vil lære, hvordan man smager på en vin. Der arrangeres vinsmagning mange steder, og flere steder vil der også være en let anretning, som kan nydes til vinen.

 

Spadag / spaophold

På et spaophold kan I få slappet af og ladet op. I Danmark findes der en lang række ældre spa-hoteller, som er ligger tæt på skov og strand. De har været brugt til rekreationsophold og spaophold i mange år. Der findes også flere nyere hoteller med stor spa-afdeling. Fælles for dem alle er, at der er spa-afdeling med forskellige vandbassiner. Der er mulighed for at få massage eller andre behandlinger. På alle spa-hoteller er der restauranter, der serverer lækker mad. Det er en oplagt mulighed for at komme ned i gear og slappe af sammen inden turen går hjem til hverdagen igen.



Postet by ag via AdSet linkbuilding network