Fiskegrej til alle typer fiskeri – Sådan finder du det!

Fiskeri er blevet en rigtig populær sport for virkelig mange mennesker. Vi lever i en tid, hvor tempoet er kørt op; vi vil gerne forfølge karrieren, have børn og have et godt forhold til ægtefællen og familien. Der er mange forventninger, man skal leve op til, som for mange fører til stress. Stressen kommer snigende i hverdagen og derfor har man også brug for en aktivitet der kan modveje denne pres man er under. En god måde man kan afstresse og komme ned på jorden igen er igennem fiskeri. Ved synet af havet og ventetiden indtil fisken bider på, er begge faktorer der får en ned i tempo og hjælper til at slappe af. Netop af disse grunde er fiskeri blevet mere og mere populært, da der er mange stressede mennesker i Danmark. Ydermere er Danmark et lille land, der er omgivet af vand og derfor er det en hobby, der er tilgængelig over det hele og som er nem at påbegynde. Dog kræver det at man investerer i lidt fiskegrej først.

Når man har besluttet sig for, at man vil i gang med at fiske, så skal man klargøre nogen ting for sig selv. Først og fremmest skal man finde ud af, hvilket slags fiskeri man gerne vil kaste sig ud i og begynde med. Hvis man gerne vil i gang med søfiskeri, er der noget bestemt fiskegrej, som man skal gå efter til det. Et godt sted at starte med at investere, er naturligvis i en fiskestang. Der er nogen forskellige forhold, der knytter sig an, når man skal købe fiskestang. Man skal være opmærksom på længden og den såkaldte kastevægt. Tilmed kan det være en god ide at have fokus på håndtaget, så man ved, den ligger godt i hånden. For mange fiskere vil det være mest hensigtsmæssigt at købe en spinnestang, da det er en, der kan anvendes til mange forskellige ting – også søfiskeri. Derudover skal man også tage stilling til hvilket slags hjul, man gerne vil have – om det skal være et multihjul eller et fastspolehjul. Det er lidt en temperamentssag, hvad man er mest til, det ene er ikke bedre end det andet, men det handler blot om smag og behag.

Fiskegrej hvis man ejer en båd 

Hvis man er den heldige ejer af en båd, kan den bruges til mange forskellige formål. Den kan selvfølgelig bruges til bare at sejle og nyde havet og denne måde, men for fiskere er det selvfølgelig en unik mulighed for at komme tættere på fiskene. Hvis man er til at bruge sin båd til at fiske med, er der noget forskelligt fiskegrej, der er værd at overveje at investere i. Når man fisker fra en båd, kan man vælge at gøre det ved metoden kastefiskeri, som er hænger sammen med noget forskelligt grej. Der er rig mulighed for at fange mange forskellige slags fisk i løbet af året med denne form for fiskeri. Først og fremmest kan man anskaffe sig en fiskestang. For den meget garvede fisker, der går ekstremt meget op i det, han har en fiskestang til hver fiskeart. Men for normale lystfiskere er det rigeligt blot at tage én med til alle arter, det vigtigste er dog, at den har en god kvalitet og dermed kan holde til det. Dernæst skal der vælges fiskehjul, hvilket dybest set handler om smag og behag. De fleste fiskehjul, der findes på det danske marked, er alle egnet til de danske farvande, så det er blot at vælge, hvad der passer til ens temperament.

Når disse ting er udvalgt, skal man have anskaffet sig en fiskeline. Det kan være en lidt sværere affære, da der er svagheder og styrker ved de forskellige typer, men det kan være en god ide at få lidt vejledning af en professionel. Man kan ikke sige at den ene er bedre end den anden, det er igen et spørgsmål om smag og behag.

En anden aktivitet ift. at fiske fra båd, er at pilke. Hvis man er fisker, der er til det, er det en god ide at holde sig for øje, at ens fiskegrej skal være noget kraftigere end til normalt fiskeri. Det hænger sammen med, at man bruger tungere endegrej, men også man som fisker ofte fanger noget større fisk ved denne fiskeform. Det gode i denne sammenhæng er dog, at det ikke nødvendigvis betyder, at udstyret er dyrere, faktisk er det tit det omvendte.

Når man har en båd, kan man også vælge at benytte sig af metoden trolling. Det er en lidt dyrere form, da der ofte skal mange fiskestænger til. Derudover skal båden også opbygges, så der kan opsættes stænger hele vejen rundt. Ydermere bruges der ofte flere teknologiske facetter ved denne metode, bl.a. i form af ekkolod og kortplotter. Ved denne form, kan man ikke bare montere sine almindelige fiskestænger, da de ikke kan tåle at være bøjet en hel dag, derfor skal man ud og investere i helt nye.

Postet af jjdenmark via adset.org