Guide til valg af den rigtige sovepose

Du kan ikke altid ligge hjemme under din dobbeltdyne. Selv om det er dejligt at ligge hjemme i sin egen seng under sin egen dyne. Så vil langt de fleste på et eller andet tidspunkt kommer på en tur ud i naturen. Når du er på campingtur, vandretur eller festivaltur er det ekstremt vigtigt med en god nats søvn, og derfor også en god sovepose. Her får du et par råd omkring, hvad du skal kigge efter ved køb af din næste sovepose.

Temperatur

Det er vigtigt at vælge en sovepose med en komforttemperatur som matcher det sted, du skal hen. Hvis du vælger en sovepose der er for varm kommer du til at svede, og vil måske have tendens til at lægge et ben uden for soveposen, hvilket kun vil gøre dig koldere og få dig til at fryse. Næsten alle soveposer har en komforttemperatur, som er den temperatur, hvor du har det mest behageligt uden tøj. Grænsetemperaturen er den temperatur, hvor du har det behageligt med uldundertøj og evt. en lagenpose for lidt ekstra varme. Ekstremtemperaturen er derimod den temperatur, hvor du ikke må bruge soveposen, og derfor skal have fat i en varmere model for at undgå at fryse.

Fyld

Du kan vælge mellem soveposer med fiberfyld eller dunfyld. Dunsoveposer er generelt lettere og fylder mindre, hvorimod fibersoveposer er mere åndbare, da fibrene kan tåle at blive fugtige i forhold til dun. Dermed er der fordele ved begge ting, og du må derfor selv afgøre, hvad der er vigtigst for dig. Dunsoveposernes varme bliver målt i CUIN – jo højere, jo varmere. Vælg også gerne en sovepose med et højt dun-til-fjer forhold, helst omkring 90/10. Yeti er et mærke, som er kendt for sin Companyon-serie, der består af verdens letteste soveposer. Nordisk og Haglöfs er derimod kendte for at lave fantastiske fibersoveposer.

Længde

Vælg altid den sovepose, som er tættest på din egen højde. Hvis du f.eks. er 183 cm høj, skal du altså vælge en 183 cm lang sovepose, og ikke derover. Jo mere plads der er i fodenden, jo mere energi skal du bruge på at opvarme den overskydende plads. Haglöfs har lavet en speciel Q-model, som er 175 cm, og dermed bedre tilpasset kvinders højde.

Med ovenstående råd in mente er du klar til at lede efter den perfekte sovepose til netop dit behov.