Gulvafslibning – sådan gør du dt selv

Slib selv dit eget trægulv og få et nyt og flot resultat
Trænger dit trægulv til at blive frisket lidt op og få fjernet ridser, hakker og anden slid så kan du med fordel selv slibe gulvet og få et helt nyt trægulv og samtidig være stolt over din egen bedrift og handyman-evner. For selvom ens trægulv er meget gammelt er det ikke ensbetydende med at man behøves skifte det til et helt nyt. Gamle trægulve er ofte af massiv træ/plank, som man kan slibe igen og igen for at få et nyt og flot look. Dette er også en meget billigere måde at få et ”nyt” gulv på og derfor vil du herunder kunne læse en mindre guide om hvordan du kommer i gang med at slibe gulvet på egen hånd.
1. Maskiner til gulvafslibning
For det første er det vigtigt du får tilegnet dig de rigtige maskiner og redskaver, måske har du nogle af dem selv og ellers kan du købe eller leje dem i et byggecenter nær dig. Hvis du lejer maskiner/redskaber er det vigtigt du gør dig sikker på, at udlejer har tjekket dem og at de er i god stand.
2. Forberedende arbejde
Før du overhovedet går i gang med at slibe dit gulv, skal du være sikker på, at der rent faktisk er mere tilbage at slibe på. Sørg for at måle dette og har du ca. 4-6 mm burde det være nok, men det afhænger meget af din gulvtype.
Når du er sikker på dit gulv kan tåle en omgang gulvslibning skal du sørge for gulvet er rent, dvs. støvsuge det så der ikke ligger objekter der kan ridse gulvet under arbejdet. Du bør også fjerne gulvlister eller andre paneler, så du kan få et flot resultat på hele gulvet. Men her i kanterne kan du med fordel bruge en rystepudser i stedet for den store gulvsliber, som ikke ville kunne komme helt tæt på alligevel her.
Arbejdet vil resultere i en masse støv fra gulvet, så derfor bør du fjerne alt det løse inventar og dække det til, som du ikke kan flytte. Herfra kan du gå i gang med de næste punkter.
3. Afhøvling/gulvafslibning
Nogle gange kan det være nødvendigt at afhøvle gulvet før man sliber, men det kommer igen an på gulvtype og gulvets stand. Som det første skal du foretage en grov slibning af gulvet, dette gøres med sandpapir der har meget grov korn. Dette er for at tage den første og mest ujævne og slidte overflade og eventuelle overflader af lak eller lignende. Prøv dig frem med forskellige korn og vurder hvilket der bedst klarer overfladen. For at få det bedste resultat skal du hele tiden holde maskinen i gang og i bevægelse, sådan undgår du uheldige og grimme stopmærker og slibespor. Det er et godt tip at slibe på kryds og tværs under den grove afslibning.
Afslutningsvis mht. gulvafslibning sliber du med et finere sandkorn, som giver en mere glat og fin overflade på gulvet, som gør det klar til at få en eventuel overfladebehandling. Her er det vigtigt at slibe langs gulvbrædderne for det bedste resultat. Et andet godt tip er at du sørger for støvopsamlingsposen i gulvafsliberen ikke bliver overfyldt og derved ”eksploderer” med støv i hele lokalet – så sørg for at tømme den ofte under arbejdet.
4. Kanter og hjørner
Som det sidste skal du have slebet kanter og hjørner på gulvet. Her skal du bruge en rund kantslibermaskine. Igen starter du med at bruge grov sandpapir, hvorefter du gradvist vælger et finere korn. Dette gør du i kanterne. Til hjørnerne er det samme proces, men her skal nu nok have fat i en hjørneslibemaskine.
5. Overfladebehandling af trægulvet
Nu skal du gøre klar til overfladebehandling ved at støvsuge gulvet igen, så du fjerne alt støvet. Herefter skal du have overfladebeskyttet dit nyt fine gulv med en af følgende; olie, maling, sæbe, voks eller lak. Hvad du bruger til overfladen er en smagssag. Som et par afsluttende tips kan det anbefales at starte i det fjerne hjørne og arbejde sig tilbage mod døren, hvorefter gulvet skal tørre natten over. Tag også sko af eller beskyttelses på for at beskytte den nye træoverflade inden du begynder behandlingen.
Dette skulle gerne kunne give dig en ide om hvordan du kommer i gang med at din gulvafslibning, men få altid kyndig og gratis vejledning hos eventuelt et byggecenter.

Postet af jjdenmark via AdSet.