Hvad gælder om ægteskab, indkomst og skatteretten?

Om forholdet til skatteretten

Selv om ægtefæller i formueretlig henseende har været betragtet som selvstændige retssubjekter fra 1925, var det skatteretlige system længe derefter opbygget efter et patriarkalsk system; den gifte mand blev beskattet af hele sin egen og den med ham samlevende hustrus indkomst. Dette modsvaredes dog i et vist omfang af lempeligere skatteskalaer for forsørgere. Med indførelse af kildeskatteloven (KSL) i 1970 skete der en begrænsning i sambeskatningen på den måde, at visse indtægter kunne beskattes særskilt hos hustruen. Få her 3 gratis advokattilbud. Arten af indtægter, der blev beskattet særskilt, blev gradvis udvidet, og med ægtefællebeskatningen blev der i princippet indført en form for særbeskatning.

Reelt blev en sambeskatningseffekt dog opretholdt, idet den såkaldte formueindkomst (positiv eller negativ) hos den ægtefælle, der havde den laveste arbejdsindkomst, skattemæssigt blev behandlet med den anden ægtefælles marginalskatteprocent. Den differentiering af indkomstbeskatningen for forskellige indkomstarter, der gennemførtes i 1986, opretholder i visse henseender sambeskatningseffekten, og tilsvarende opretholdes sambeskatningseffekten ved omlægningen i 1993. Underskud i en ægtefælles indkomst skal fradrages via en advokat i den anden ægtefælles indkomst, og et uudnyttet personfradrag overføres til den anden ægtefælle.

Tillæg af positiv kapitalindkomst

Også den særlige bruttoskat af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst bygger på et sambeskatningsprincip. Negativ kapitalindkomst hos den ene ægtefælle fradrages ved beregning af den anden ægtefælles kapitalindkomst, og et uudnyttet bundfradrag overføres ligeledes til den anden ægtefælle. Herved opnås, at det ikke skatteretligt har så stor betydning, hos hvilken ægtefælle en formue er placeret, men efter omstændighederne kan det dog have betydning. Skatteretten har ikke fulgt det civilretlige system i den forstand, at ægtefællerne betragtes som selvstændige individer, selv om det anerkendes i videre og videre omfang.

Særlig i forbindelse med drift af virksomhed har der tidligere været en bastant sambeskatning, men denne er nu opblødt. Således kan der nu ved fælles virksomhed efter omstændighederne foretages fordeling af driftsresultatet (efter en fælles opgørelse), eller der kan overføres et beløb til beskatning efter reglerne om medhjælpende ægtefælle, eller i kraft af en lønaftale. Tilbage står dog stadig nogle advokat eksempler fra sambeskatningen. Hvis en ægtefælle driver virksomhed med aktiver, der tilhører den anden, beskattes kapitalafkast efter ordningen derom ikke hos ejerægtefællen, men hos brugeren.

Ligestillingsprincippet

Forskellene mellem skatteret og civilret skyldes formentlig, at der med reglerne varetages forskellige interesser. Civilretligt har det bærende element siden 1925 været ligestillingsprincippet i form af modellen med to selvstændige retssubjekter, der har særråden og særhæften. Selv om flere udvalg har foreslået særbeskatning som en pendant til det civilretlige system, er det dog aldrig fuldt ud gennemført. Dette skyldes formentlig dels, at der derved kunne åbnes for omgåelsesmuligheder, således at skattetilsvaret kunne minimeres mere end samfundsmæssigt ønskeligt, dels at fuldstændig særbeskatning i andre tilfælde kunne ramme (mindre) indkomster hårdere end samfundsmæssigt ønskeligt. Overførsler mellem ægtefæller har ikke skatteretlige konsekvenser efter almindelige regler.

Tidligere kunne overførsler efter omstændighederne medføre pligt til at betale gaveafgift, men fra den l.juli 1995 er det ikke længere tilfældet. Sambeskatningen har imidlertid haft civilretlige konsekvenser. Reglen i opkrævningslovens (lov nr. 1333 af 19/12/20()8)§ 12. indeholder nemlig en subsidiær hæftelse for den anden ægtefælles skat ved advokathjælp. De sambeskatningseffekter, der nu findes, kan næppe begrunde, at denne regel, der bryder med de almindelige regler om ægtefællers hæftelse opretholdes.



Postet by ErikOlesen via AdSet linkbuilding network