Hvad kendetegner metal, og hvorfor bruger vi så meget af det?

Metal definition

Metaller er kendetegnet ved deres blanke og skinnende egenskaber. De har en høj elektrisk ledningsevne, høj termisk ledningsevne og høj densitet. Det er muligt at bøje og bearbejde metal, uden at det ødelægges. Selvom de fleste metaller har en høj densitet, er der stor variation i de forskellige metaller – litium har den laveste densitet, og osmium har den højeste densitet.

Metallernes gode elektriske og termiske ledningsevner, skyldes at deres ydre elektroner delokaliseres. Denne egenskab kaldes metalbindingen. Metaller afgiver elektroner, så de bliver til positive ioner, som dermed bliver elektropositive. Ioner samler sig i et ”gitter,” mens de frie elektroner medvirker til den elektriske og termiske ledningsevne gennem stoffet.

Metaller kan bearbejdes, så de ændrer deres oprindelige form. Faktisk har metaller mange gode egenskaber, der gør, at de bruges overalt i industrien. Metaller er meget stærke, og særligt jern er kendt for nærmest ikke at kunne slides op. Jern bruges derfor også meget til maskiner, broer og togskinner. Man kan smelte, bøje og bearbejde metal, præcis som man ønsker. De kan nemlig tåle meget høj varme, og man bruger derfor også metal i komfurer og forskellige motorer. Metal vejer mindre end glas, og det er også derfor at øldåser er fremstillet af aluminium. Derudover er metaller meget hygiejniske, og man bruger dem bl.a til konservesdåser. Derudover må man ikke glemme, at metaller også er utroligt smukke, og derfor bruges i smykkeindustrien. Ædelmetallerne som sølv, guld og kobber blev allerede brugt til smykker og mønter tilbage i oldtiden, og mange store templer og paladser er fremstillet i guld, som et tegn på rigdom.

 

Legeringer

En legering er en blanding af to eller flere elementer, hvoraf hoveddelen er metal. Når man laver disse legeringer, vil man kunne frembringe de ønskede egenskaber. De fleste rene metaller er nemlig ofte for bløde eller for kemiske reaktive til praktisk anvendelse. Legeringer kan laves hårdere og mere modstandsdygtige, men man kan også bruge dem til at få en bestemt farve eller glans. Jern bruges i mange legeringer – lige fra stål, rustfrit stål, støbejern og meget mere.

Andre kendte legeringer anvender aluminium, titan, kobber og magnesium. Kobberlegeringer har været kendt siden oldtiden, og bruges i dag ofte i el-ledninger. Legeringer med aluminium, magnesium og titan er relativt nye, da de kræver specielle fremstillingsprocesser. De er ideelle til situationer, hvor høj styrke er vigtigere end materialeomkostninger. Det bruges ofte til luft- og rumfart.

Genbrug

 

Metaller kan kan i princippet bruges igen og igen. Ved at aflevere sit metal til genbrug kan man minimere negative miljøpåvirkninger og spare masser af energi. Faktisk snakker flere forskere om ”metalminerne over jorden.” Vi bruger så meget metal, at man i princippet ikke behøvede at grave efter flere metaller under jorden, hvis bare man forstod at aflevere sit metal og genbruge det.



Postet by ag via AdSet linkbuilding network