Hvad skal du forbedrede, så din bilferie giver dig den eftertragtede frihed

Mange danskere vælger stadig at tage på bilferie, og det giver også en stor frihed og fleksibilitet i forhold til ferien. Det vil altid være muligt at ændre planer og man kan komme ud og se en masse ting i området omkring hotellet. Man skal dog være opmærksom på, at man må forvente at skulle bruge mange timer i en bil, og det kan være hårdt – særligt hvis man har børn med. Her er en liste over ting, du bør være opmærksom på, når du skal på bilferie.

  • Få din bil serviceret ved et autoværksted inden afrejse. Mekanikeren vil sørge for at bilen vil kunne klare en tur på mange tusinde kilometre. Det er bedre at få det tjekket hjemmefra, end at du er nødt til at skulle på værksted i en sydeuropæisk by.
  • Tjek din bilforsikring. Vær opmærksom på, om der er undtagelser i din forsikring, som ikke gælder uden for Danmark. Hvis du betaler for vejhjælp, bør du også sikre dig, at det gælder i udlandet.
  • Sæt dig ind i færdselsregler inden afrejse for de lande, du skal igennem på din bilferie. I flere tyske byer og i Italien skal du have miljømærker på bilen, for at kunne køre lovpligtigt rundt. Sæt dig ind i om du kommer igennem byer, hvor disse mærker er et krav.
  • Opdater din GPS eller hav nutidige vejkort med til hele turen. Der findes også forskellige apps, du kan downloade, som kan orientere dig om trafikprop og myldretrafikken undervejs.
  • Tjek om du har alt sikkerhedsudstyr med i bilen. Det er forskelligt fra land til land, hvad der er lovpligtigt sikkerhedsudstyr. I Frankrig er det f.eks lovpligtigt at have en godkendt alkoholtester i bilen.
  • Husk kørekort, sygesikringsbevis, pas og bilen registreringsattest. Det kan også være en god idé at pakke en ekstranøgle til bilen i en af jeres tasker.
  • Planlæg ruten hjemmefra, og vær opmærksom på, at turen ofte tager lidt længere tid end forventet. Du kan risiskere at sidde lang tid i kø på motorvejen, eller trafikken er så tæt, at du ikke kan køre i den hastighed, som du har forventet.
  • Pak bilen med omtanke, så du stadig har ordentlig udsyn. Læg alle de tunge ting nederst i bilen, så der ikke er nogen der risikere at få ting i nakken, hvis der må bremses hårdt op.
  • Planlæg hyppige pauser – gerne hver anden time, så I kan komme ud og strække benene. Det kan måske være fristende at køre så lang tid ad gangen som muligt, men med hyppige pauser øger du koncentrationen, som gør at du vil kunne køre mere sikkert.
  • Sørg for underholdning hvis du har børn med. Særlig mindre børn har svært ved at forholde sig til tid, så print et kort, så de kan se hvor langt I hele tiden er.

Postet af ag via AdSet.