Hvilken bank er den bedste erhvervsbank?

Hvordan skal du som virksomhedsejer finde den bedste erhvervsbank til din virksomhed?

Svaret er så absolut ikke ligetil, for alle banker, med undtagelse af dem som har fravalgt at være en erhvervsbank, vil påstå at det lige netop er dem, som er den bedste erhvervsbank. Det vil nok også være mærkeligt, hvis de anbefalede en anden bank end deres egen, men hvordan finder du så den bedste erhvervsbank?

Svaret er, at det som er den bedste erhvervsbank for en virksomhed sandsynligvis ikke er det for den næste virksomhed. Jeg vil give følgende råd, når du skal finde den bedste erhvervsbank til din virksomhed:

  • Skal du bruge komplekse produkter (valuta, swaps) og/eller har meget handel med udlandet, så er de største banker i DK, som har mest forstand på det og kan stille de skarpeste priser på produkterne. De små banker bruger typisk en større bank til at lave ydelserne, så kan man lige så godt undgå et ekstra led.
  • Er du som de fleste virksomheder i DK, så vil de fleste banker i DK kunne levere de ydelser, som du efterspørger.
  • Vælg en bank, hvor du kan finde rådgiveren og vedkommendes kontaktoplysninger på bankens hjemmeside. Det viser allerede, at de er nemme at komme i kontakt med. De er ikke bange for, at du ringer til dem!
  • Vælg en bank, som har filial tæt på dit nærområde. Mange af de største banker, samler deres rådgivere i store erhvervscentre, som skal dække hele og halve regioner. De påstår godt nok, at de kan bevare en lokalkendskab, men erfaringen viser bare, at det kan de ikke.
    Det er svært at holde sig ajour med hvad der sker i dit lokalområde og forstå lokalområdets dynamik, hvis man sidder 40-60 km væk i en stor by og ærlig talt ikke helt forstår, at nogen gider at bo i et mindre lokalsamfund.
  • Selvom du har fundet en lokal bank, så skal du også vælge den rette rådgiver i banken. Nogle rådgiver har nok kunder at tage sig af og vil helst ikke have mere at lave. Nogle rådgiver er mere fremme i skoene med at kunne tænke ud af boksen og se de muligheder du repræsentere. Det er ikke nemt at finde ud af ud fra billeder på en hjemmeside, men spørg evt. i dit netværk. Spørg konkret om nogen kender en rådgiver, som er go til de krav og ønsker du har til en erhvervsbank.

Så konklusionen er, at du skal finde en lokalbank med de produkter du efterspørger og med en rådgiver som er interesseret i at få nye kunder.

Problemet er, at det ikke er nemt at vide eller for den sag at finde ud af. Du får måske anbefalet en bank af din revisor, men der er også tit en lille aftale mellem revisorer og banker om at henvise kunder til hinanden, så anbefalingen er måske ikke den bedste.

Min anbefaling vil være at få hjælp fra en uafhængig finansiel rådgiver, som kender de enkelte banker, hvad de står for og som kender en masse af deres rådgivere og derfor alene med dine interesser i fokus, hjælper med at finde den bedste erhvervsbank til dig.

Go jagt på den bedste erhvervsbank for dig



Postet by morten-refsgaard via AdSet linkbuilding network