Jeg husker en sommer i pensionat haven

Pensionat haven

Det er ingen sag at slå en liggestol op, hvis man har taget. Jeg klemte håndryggen, så jeg har det ikke helt. Liggestolen, jeg forsøgte mig med, stod i haven bag et sommerpensionat i Liseleje. Sommerpensionat. Ordet har en litterær hørm af hermetisk sorgløshed og luksusproblemer med for korte dyner og for lidt eller for megen jævning i rødgrøden, men her sad vi altså et par eftermiddage og lod solen gennemlyse øjenlågenes tynde hud. Et skarpt smæld af en pludselig vind i lagenerne på tørresnoren vækker en. Man må have været faldet i søvn.

Pensionatsværtindens vasketøj er ved at være tørt. Her dufter af kage – hun må være ved at bage eftermiddagskagen. Fru Østerlund hedder hun. Det var hendes far, der i 30’erne byggede pensionatet. Hun har stort set været der hele sit liv. Engang var det med fuld pension og jyske piger i køkkenet og køkkenhaven. Nu er hun alene om det hele og serverer kun morgenmad. Når man spiser hendes gode, hjemmebagte morgenbrød med paradisæblegelé og bærsylt fra haven, kan man godt ærgre sig over, at man ikke kom heri de jyske pigers tid. En nyopgravet kartoffel med kyllingesteg, kompot og salat kan man altid drømme om.

Associationer til pagoder og monsunregn

Hovedhuset, der hvor man spiser morgenmad og fru Østerlund bor, er temmelig almindeligt. Men selve længen, man indkvarteres i, ligner noget, der kunne ligge i Sydøstasien. Måske er det tagets lidt ujævne tegl og det lange, letsvungne udhæng, der giver associationer til pagoder og monsunregn. Værelserne ligger som små celler under tagudhænget. Halvdelen vender mod haven, den anden er orienteret mod vejen. Da stedet var nyt og biler en sjældenhed, har det sikkert været et ekstra plus næsten at kunne sove i arm med sin parkerede bil.

Vi var fornøjede med at være indkvarterede til haven. Herude kan man som sagt nyde solen eller slumre trygt i haven i skyggen af det store pæretræ. Man kan høre opvaskelyde fra køkkenet, og oppe på skorstenen sidder en solsort og fløjter territoriet af. Ude fra den anden side af haven over hækken blander opløftede stemmer og brudstykker af samtaler sig i døsen. Det er den jævne strøm af badegæster, der er på vej mod stranden. Bølgelyden er der hele tiden, bare som en svag susen, for det er stille vejr. En flisegang hele haven rundt indrammer græsplænen med frugttræerne og de slumrende i liggestolene.

De gammeldags toiletter

Nede i den fierne ende af haven, hvor de gammeldags toiletter med halvdøre på klem ligger, dernede hvor der er skygge om eftermiddagen og syrenhækken adskiller pensionatssfæren fra klitområde og badeliv, hvælver en anseelig kompostbunke sig. I periferien af den er sået courgetter. Det næringsrige bjerg giver de grovillige courgetteplanter en lianagtig vækst. Grønne stængler med hjerteformede blade og et mylder af store, orange blomster stræber ormeagtigt hen over flisegangen og ud i sollyset på svampene i græsset.



Postet by ErikOlesen via AdSet linkbuilding network