Kort om ebola og dens kosekvenser

Ebola er en sygdom, der brød ud for første gang i det afrikanske land, Den Demokratiske Republik Congo, i 1976. Siden har der været en række mindre tilfælde af ebola, men i efteråret 2013 brød sygdommen ud på ny i stor skala. Sygdommen har spredt sig til flere afrikanske lande, ligesom der også har været få tilfælde af sygdommen i vestlige lande som Norge, Tyskland, Schweiz og USA, hvoraf nogle har været med dødelig udgang. Sygdommen er karakteriseret ved at være særlig grusom, når det kommer til dødsrate, da over 50% af de smittede ender med at dø af sygdommen. Såfremt man overlever sygdommen, bliver man immun overfor denne. Hvordan bliver man smittet med ebola? Ebola er en meget smitsom sygdom, hvilket forklarer det store antal smittede i Vest- og Centralafrika. Det menes, at sygdommen oprindeligt stammer fra en bestemt flagermusfamilie, der findes i regionen. Fra flagermusfamilien menes det, at sygdommen er videregivet til mennesker via kontakt med blod, afføring eller øvrige typer af væske fra flagermusene. Sygdommen kan dog også spredes til forskellige typer af aber, eksempelvis gorillaer og chimpanser, hvorfor sygdommen også kan stamme derfra. Fra menneske til menneske videregives sygdommen herefter via direkte kontakt imellem huden fra en ikke-smittet person og kropsvæske fra en ebola-smittet person. Igen kan denne type kropsvæske være alt fra sved til blod. Senere har det endvidere også vist sig, at sygdommen kan spredes via overflader og materialer, den smittede person har været i kontakt med, eksempelvis dynebetræk eller tøj. Hvilket symptomer vil en ebola-smittet opleve? Det kan være svært at spotte ebola hos en smittet person, hvis der ikke er et eksisterende udbrud i regionen, da symptomer i høj grad blot minder om en influenza. Inkubationstiden for ebola, altså den tid, der går, fra du bliver smittet, til symptomerne viser sig, kan være alt imellem to dage og tre uger. De første symptomer er hovedpine, svimmelhed, smerter i musklerne og maven, samt høj feber – symptomer, der ellers normalvis ikke får nogle alarmklokker til at ringe. Efter de indledende symptomer følger diarré, opkast, samt lever- og nyresvigt. Til sidst vil man opleve indre og ydre blødninger, hvilket kan betyde meget synlige blødninger fra eksempelvis øjne og næse. Kort tid herefter indtræffer døden. Såfremt en person ender med at dø af sygdommen, vil liget fra personen i en rum tid herefter fortsat være i stand til at smitte med ebola.

Postet af mrlarsen via AdSet.