Pift havens farver op med hvide granitskærver

 

Haven er for mange forbundet med frirum. De glade dage i barndommen, hvor der kunne leges i havens små krumme gemmesteder, og senere hen et rum til fordybelse og velbehag. Mange går og drømmer om sin have længe før den bliver opnåelig, og ønsker at få den perfekte have når det endeligt kan lade sig gøre. Sjældent finder man drømmehjemmet kombineret med drømmehaven, og projektet med at få kål på havens små – eller større – fejl kan synes uoverkommeligt. Mange gange stiller man sig til tåls og prøver at rette på den hist og her. Ofte glemmer man også, eller bliver højst overrasket over hvor stor en opgave det faktisk er at holde have. Ukrudtet vokser hurtigere end blomsterne, og før man får set sig om skifter det idylliske drømmebillede af haven til et mindre helvede af uønskede organiske vækster. Hvis du ikke ønsker at bruge hver søndag på knæ i dine bed med blomster og måske heller ikke har tid til det, og endda ikke ønsker at forpeste køkkenhaven med det ene ukrudtsmiddel efter det andet, er der lykkeligvis råd at hente.

Granitskærver – småsten af granit – har den praktiske funktion, at mindske luearbejdet. Sørger du for at lægge et lag på 4 til 8 cm begrænser det hvor meget sol der kan komme ned til jorden, og derved formindskes muligheden for ukrudt og andre afstikkere at vokse op. Intet i verden er garanteret, men de få skud der alligevel stædigt vil finde vej, bliver langt nemmere at trække op; grundet granitskærverne vil ukrudtets rødder ikke kunne rodfæstes, hvorfor de sidder løst, og kan fjernes med et snuptag.

 

Skab smukke kontraster med hvide granitskærver 

 

 

Ud over at være et fantastisk alternativ til ukrudtsmidler, har de også en æstetisk funktion. Især de hvide granitskærver giver et elegant præg på din have, og kan give det ekstra idylliske og ikke mindst eksklusive pift til din have. Den hvide farve får planternes og blomsternes farver til at stå i smuk kontrast både til hinanden og til stenene. Hvis du har et blomsterbed – eksempelvis med et utal af rose-sorter i forskellige farver – vil farverne stråle smukt i skæret af de omkransende hvide sten, og giver et lækkert klassisk-romantisk udtryk. Er du mere til den minimalistiske stil kan du holde dig til stedsegrønne buske såsom buksbom, forskellige typer gran eller laurbærkirsebær, der selv giver små, hvide blomster og vil spille godt til de hvide granitskærver. Den klassiske lavendel blomstrer smukt i løbet af sommeren med småblomster i en ensfarvet lilla, som står skønt til plantens grønt. Har du en gang fra havelågen op til husets entredør, vil det give et aldeles nydeligt franskinspireret tema med lavendlerne, der følger dig til dørs komplimenteret af den hvide farve i stenene. Hvis du vil være ekstra sikker på at komme tørskoet til dørs, kan du supplere med store trædesten i form af fliser eller flade sten omkranset af de hvide granitskærver, og du vil få en yndig sti op til huset. Du kan også finde udsnit af træ, hvor du kan se træets årer – disse kunne også være smukke som ‘trædesten’.

 

 

Andre anvendelser af hvide granitskærver  

 

 

Men det er langt fra alle, der har lyst og tid til at skulle bruge hver weekend på at pleje og passe haven – nok sørger stenene for mindre ukrudt, men blomsterne og planterne skal stadig pusles om. I den japansk-minimalistiske stil er der dog et alternativ; sten. Små stisystemer rundt om større sten, hvad end de har en funktion f.eks. i form af en bænk, eller at de er til for æstetikkens skyld. Små buske eller træer i bonsai-stilen (hvis det japanske udtryk skal fuldføres) giver øjet ro og bryder stenenes hårde udseende. Her vil de hvide granitskærver være ideelle enten til at pryde stierne med, eller til at omkranse de forskellige elementer i havens attraktioner, hvad end det er planterne eller de større sten.

Ud over stenenes æstetiske funktion og deres evne til at bekæmpe ukrudt, kan de også redde din kælder fra (endnu) en oversvømmelse. Fordi stenene ligger i lag, vil regnvandet få nemmere ved at sive bort – især hvis der er en hældning på, så de f.eks. kan løbe ned ad mod gaden. Hvis du ikke kan få en hældning på, hjælper det tykke lag alligevel til at lade regnen sive ned imellem stenene, og kan derfor ‘suge’ meget regnvand. Du kan f.eks. lægge stenene langs husets sokkel; på den måde kan du kombinere det, at redde dit hjem, med at pifte huset op.

Det er altid vigtigt at huske at følge anvisningerne for at skulle lægge granitskærver, og sørg for at måle op og beregne hvor mange du skal bruge, inden du bestiller; den ene ekstra pose kommer til at blive dyrere, end hvis du havde købt den sammen med resten af bestillingen, og derfor – hellere købe én sæk for meget, end en halv for lidt

 

Postet af jjdenmark via AdSet.