Rengøring i hjemmet – på den nemme måde

Damprengøring

Vand og høj temperatur har en god rengørende effekt, som er udnyttet i en damprengøringsmaskine.

Desinfektion

Nedsættelse eller drab af mikroorganismer kan være nødvendig, hvor der kræves en høj hygiejnestandard. Desinfektion kan foregå ved brug af desinfektionsmidler, som alle er mere eller mindre giftige. Varmedesinfektion er den mest anbefalede metode og bruges i stor stil på hospitaler og i industri. Privat er en opvaskemaskine anvendelig til desinfektion af mindre dele. Desinfektion med kemikalier bør kun bruges, hvis det er højst nødvendigt. Vær opmærksom på, at der er forskel mellem desinfektion og sterilisation.

Fejning

Løst støv, let affald og mindre partikler kan samles /fejes sammen med en kost og samles op på et fejeblad. Fejeblad eller fejespån er to ord for det samme.

Forsegling

Ved at lægge polish på linoleum eller vinyl lukkes overfladen, den forsegles.

Højtryksspuling

Vandet presses ud gennem dysser ved højt tryk og derved får vandet en stor mekanisk kraft, som skræller snavs og skidt af overfladen.

Iblødsætning

Lægges noget meget snavset i vand tilsat rengøringsmiddel opløses snavset, og det er lettere at gøre rent.

Mopning, fugtig

Et mopgarn sættes på en mopfremfører på skaft, dyppes i vand tilsat passende rengøringsmiddel, vrides og trækkes systematisk over gulv- eller bordflade. Samler og binder let støv og mindre partikler. Et mopgarn er en “langhåret” klud, en grundvæv med indvævede løkker eller trevler, som alle kan indeholde en del vand og snavs.

Mopning, tør

Mopgarn eller engangsdug påsættes mopfremfører på skaft og føres systematisk over gulvoverfladen. Velegnet til at opsamle let snavs og støv.

Mopning, våd

Et mopgarn sat på en mopfremfører på skaft dyppes i vand tilsat passende rengøringsmiddel. Den våde mop trækkes systematisk over gulvfladen. Eventuelle pletter bearbejdes ved at gnide hårdt med moppen. Herefter skylles mopgarnet op i rengøringsvandet, moppen vrides hårdt og rengøringsvandet på gulvet tørres op.

Oprydning

Ting lægges og stilles på den rigtige plads og derved skabes orden.

Polering

Nogle overfladebehandlinger kan poleres op for at få ekstra glans. En polering er en kraftig mekanisk bearbejdning af overfladen, Udføres med klude, børster, der passer til overfladen enten manuelt eller med maskine. Gulve, møbler og vinduer kan poleres.

Pudsning

Mange metaller påvirkes af luftens ilt og der dannes en film. Overfladen gnides ind i et egnet pudsemiddel, som derefter fjernes med en klud samtidig med at overfladen bearbejdes med kraft

Skoldning

Overhældning med kogende vand kan i nogle tilfælde erstatte en desinfektion, men selvfølgelig skal overfladen kunne tåle bade varmen og vandet. Anbefales til køkkenborde med hæld mod vask, skæreplanker og brætter.

Skuring

Sidder snavset fast er det nødvendigt med en kraftig mekanisk bearbejdning med børster eller skuresvampe Børster eller svampe skal tilpasses overfladens hårdhed og princippet er, at skuremidlet ikke må være hårdere end det materiale, der skal behandles. Skuring indgår ofte sammen med en afvaskning.

Soignering

Let oprydning og rengøring af iøjnefaldende inventar og brugsgenstande.

Specialbehandling

Pletrensning af overfladebehandlede materialer og fornyelse af plejefilmen.

Spuling

En slange påmonteres vandhanen, der lukkes op for vandet og vandstrålen sprøjtes systematisk ud over den snavsede gulvflade mod gulvafløbet. Restvand skrabes i gulvafløbet med en svaber på skaft, Kan kun bruges på et absolut vandfast gulv og giver kun en overfladisk rengøring.



Postet by ErikOlesen via AdSet linkbuilding network