Sådan får du overblik over din økonomi og sparer penge

Dårlig økonomi er ikke kun hårdt for pengepungen. Det kan også være hårdt psykisk. En dårlig økonomi kan skabe en så stor håbløshed og afmagt, det bevirker at man bare bruger endnu flere penge eller fuldstændig mister overblikket over sit forbrug.

Hvis du skal have styr på din økonomi, bør du starte med at få et overblik og lægge en strategi for, hvordan du får afdraget på din gæld og får nedbragt dine udgifter. Kig på din økonomiske situation, og tilpas din økonomi, så du hele tiden har råd til uforudsete udgifter.

  • Læg et budget, hvor du tager udgangspunkt i din nuværende økonomi. Kig på dine udgifter fra det seneste 12 måneder og forsøg at få overblik over, hvad du har brugt dine penge på. Hvis du oftest betaler med dankort, kan du inde på din netbank se, hvordan dine penge er brugt. Nogle netbanker har en funktion, hvor dine udgifter sættes i system, så du nemt kan få et overblik over dit forbrug.
  • Øg din indtjening eller sænk dit forbrug. For de fleste kan det være nemmest at forsøge at nedsætte forbruget på ikke nødvendige udgifter, fremfor at øge sin indtjening. Du skal også have in mente at 100kr tjent ikke er 100 kr udbetalt, da du som bekendt også skal betale skat.
  • Faste udgifter kan være svære at spare på, men du kan undersøge, om du kan spare penge på forsikringer, telefon og internetabonnementer. Tjek også priser for ind- og udlån i banker. Måske er der penge at spare ved at skifte bank.
  • Alle ikke-faste udgifter kan du spare på ved at være mere bevist og ændre adfærd. Du vil f.eks kunne spare penge ved selv at have madpakke med fremfor at købe frokost i kantinen på jobbet. Faktisk er det muligt at spare en del penge, når det kommer til mad. Læg en madplan og skriv en indkøbsliste (som du holder dig til, når du skal ud og handle), og undgå diverse impulsindkøb.
  • Skab overblik over din gæld og find ud af, hvordan du hurtigst bliver gældfri. Små lån og klatgæld er ofte dyrest i renter, og du bør fokusere på at få dem afviklet. Hvis dine gældsposter er vokset dig over hovedet, bør du søge hjælp og vejledning. Der findes firmaer, der har specialiseret sig i at hjælpe deres kunder med at få afviklet deres gæld hurtigst muligt.
  • Spar op, så du altid har råd til uforudsete udgifter. Det kan være en fast procentdel af din indtjening, som hver måned sættes over på en opsparingskonto.
  • Sæt ikke dit budget for stramt. Særligt ikke hvis du afdrager på gæld. Dine afdrag vil blive betalt i starten af måneden, og det kan være svært at holde sig oven vande, hvis ikke du har råd til mad den sidste halvdel af måneden. Vær realistisk i dit budget men forsøg også at få afdraget så meget på din gæld, som det er muligt.

Postet af ag via AdSet.