Sådan får du styr på din privatøkonomi og sparer penge

Her er nogle strategier, der kan levere et positivt afkast og som kun kræver en minimal indsats.

 

Forstå dit forbrug

Ved du, hvor mange penge, du har brugt på takeaway den sidste måned? Eller hvor mange penge du har købt tøj for? Få overblik over hvad du bruger dine penge på. Mange netbanker giver dig mulighed for at tracke dit forbrug, men der findes også flere gratis apps, der kan overvåge dit daglige forbrug. Når du ved, hvordan du bruger dine penge, vil du også kunne se udgiftsposter, der måske er større, end hvad du synes om.

 

Betal dig selv først

De fleste mennesker betaler først deres regninger, derefter bruger de penge på ting de lige mangler, for så til sidst – hvis der er penge tilovers – sætter dem ind på en opsparing. Lige så snart du får løn, betaler du dine faste udgifter og sætter derefter et fast beløb over på en opsparing. Det kan oprettes som en fast overførsel, så det sker automatisk hver måned.

 

Opret en opsparing til uforudsete udgifter

Der kan når som helst komme nogle uforudsete udgifter. Måske går din computer eller fjernsyn i stykker, eller der sker noget andet, som du ikke havde regnet med ind i dit budget. En opsparing til den slags uforudsete udgifter kan give dig ro i sindet, og du behøver ikke at låne penge eller overtrække dit dankort.

 

Sæt dine regninger på betalingsservice

Det bør ikke tage dig mere end et par minutter at sørge for, at alle dine faste udgifter bliver betalt via betalingsservice. Det sikrer, at du aldrig glemmer at betale dem og du undgår dermed at skulle betale rykkergebyrer.

 

Forsøg at forhandle dine faste udgifter

Ofte vil du kunne spare penge på mange af dine faste udgifter, hvis du brugte lidt tid på at undersøge markedet. Udgifter som fx forsikring, internet og mobilabonnement vil du ofte kunne forhandle dig frem til en bedre pris eller finde et billigere alternativ. Ring rundt og hør hvad andre firmaer tager for en lignende forsikring, internet osv. Kontakt derefter dit nuværende firma og hør, om de vil matche prisen. I mange tilfælde vil de matche prisen, for at beholde dig som kunde. Ligeledes kan det også godt betale sig at tjekke andre banker end din egen, og høre hvad de tager i renter ved lån. Her er det muligt at spare mange tusindvis af kroner.

 

Bed om hjælp hvis du er ude et sted, du ikke kan bunde

Hvis du har svært ved at overskue din økonomi, eller du har en stor gæld, så bid din stolthed i dig, og bed om hjælp. Hvis ikke din familie kan hjælpe dig med at få overblik, eller din gæld har vokset sig over hovedet på dig, er der altid mulighed for at få hjælp ved private firmaer, der har specialiseret sig i at hjælpe private kunder. Her vil de kunne hjælpe dig med at få overblik, og vejlede dig i, hvordan du bedst afvikler din gæld.



Postet by ag via AdSet linkbuilding network