Sådan fungerer et oliefyr – kedel, brænder, forvarmer osv.

Da oliefyring i sin tid blev indført, opstillede man som regel en 1200 liters fritstående tank et diskret sted i nærheden af fyret, enten udendørs eller i fyrrummet. Dette er miljømæssigt en god løsning, idet det altid er synligt, hvis tanken tærer igennem. Men det relativt lille volumen gjorde det dyrt for olieselskaberne at distribuere olien, og forbrugerne blev tilskyndet til at nedgrave større tanke, typisk på 2.500 liter. Men olietanke i jern tærer og man oplevede udsivninger af olie fra utætte tanke. I dag er alle nedgravede olietanke fra før 1970 derfor fornyet eller neutraliseret, hvis huset er overgået til naturgas eller fjernvarme.

Kedlen

Gamle kedler er lavet af næsten uforgængelig støbejern. Varmtvandsbeholderen sidder for sig, og det samme gør cirkulationspumpe og ekspansionsbeholder. En moderne kedel er fremstillet i stålplade (eller støbejern) og kan være en såkaldt unit, dvs. med varmtvandsbeholderen indbygget. De fleste moderne units leveres endvidere med indbygget cirkulationspumpe og kedeltermostat og kan fås med indbygget styringsautomatik. Alle kedler har to afsnit: Det varme, der opvarmes af brænderens flamme og varme  forbrændingsgasser, og det kolde, hvor der strømmer vand, drevet af cirkulationspumpen. Væggen mellem de to rum er udformet, så der opnås den størst mulige overflade. Det giver den bedste overførsel af varme fra det varme afsnit til det kolde. Det opvarmede vand cirkulerer dels gennem radiatorerne og dels gennem varmtvandsbeholderen, hvor det opvarmer brugsvandet. Når det cirkulerende vand er blevet afkølet i radiatorer og varmtvandsbeholder, vender det tilbage til kedlen og bliver opvarmet igen.

Brænderen

Oliebrænderen suger olie fra tanken og sender den gennem en dyse, så den forstøves til små dråber. Samtidig blæses luft fra en ventilator ind i olietågen, og blandingen antændes af en kraftig elektrisk gnist. Når varmebehovet er tilfredsstillet, standser oliefyret, indtil det igen får signal om at starte.

Forvarmer

For at opnå en god forbrænding skal olien forstøves effektivt, og det stiller krav til, at den til stadighed er ensartet tyndtflydende. To olier, der ved lave temperaturer flyder meget forskelligt, vil optræde næsten ens,  når de forvarmes til 60-70°C. Derfor er alle gode oliefyr i dag forsynet med en elektrisk forvarmer. En anden fordel ved forvarmning af olien er, at der kan opnås en god forstøvning og forbrænding ved et lavere olietryk.  For at sikre, at olien er forvarmet tilstrækkeligt, er der indlagt en forsinkelse, så oliefyret først kan starte et stykke tid efter, at der er sat strøm til forvarmeren.

Lukkespjæld

En anden indretning på moderne oliefyr er et luftspjæld, der automatisk lukker, når oliefyret stopper, og først åbner igen, kort tid før oliefyret igen starter. Formålet med lukkespjældet er at hindre gennemtrækstab fra fyrrummet gennem oliefyr, kedel og til det fri gennem skorstenen, hvilket ville fjerne meget varme fra kedlen.

Styring af oliefyret

Automatikken på et oliefyr består af følgende:

  1. Start-stop-termostat, der holder kedelvandets temperatur inden for fastsatte grænser.
  2. Flammesikring, der standser olietilførslen, hvis olien ikke antændes, eller hvis flammen går ud under drift.
  3. Overkogssikring, der stopper oliefyret, hvis start-stop-termostaten skulle svigte og kedelvandets temperatur kommer for højt op.



Postet by ErikOlesen via AdSet linkbuilding network