Sådan skjuler du grøntsager i børnenes mad

De fleste der har børn kender måske til, at børnene ikke vil spise deres grøntsager. Det har aldrig været et problem før, men pludseligt vil børnene ikke længere spise hverken agurker eller tomaterne. Efterhånden er hvert aftenmåltid blevet til en stor diskussion med børnene om, hvorvidt de skal spise deres grøntsager, og hver dag kommer madkassen fra børnehaven retur med gulerødderne. Hvis ikke det var fordi du viste, at børnene har godt af at spise deres grøntsager, så ville du have kastet håndklædet i ringen for længe siden og givet op. Men der er flere metoder til, hvordan du kan få grøntsager i børnene uden de store udfordringer.

  • Gem det i maden. Grøntsager kan relativt nemt skjules i de fleste retter, så selv det mest skeptiske barn ikke vil lægge mærke til dem. Du kan fx rive rodfrugter, squash, løg fint og putte det i kødsaucen. Hvis barnet alligevel finder de små stykker grøntsager, kan du lave en tomatsauce fyldt med forskellige grøntsager, som du blender, inden du putter det over kødet. Der findes flere kogerbøger, der henvender sig til forældre med børn, der ikke vil spise grøntsager. I disse bøger kan du finde inspiration til retter hvori du kan skjule grøntsagerne og børnevenlige opskrifter.
  • Put grønsagerne i juice eller smoothies. Du kan skjule de fleste grønsager i hjemmelavede juice og smootihies – bare sørg for at der er søde frugter i som kan ”overdøve” smagen af grøntsager. Mange grøntsager egner sig faktisk godt i juicer, da de selv har en sødlig smag. Du kan lave en smoothie med gulerodsjuice, som smager sødt eller du kan bruge fx squash, som ikke smager af så meget. Smagen kan nemt skjules med æbler eller bananer. De fleste børn elsker en lækker juice, og det er en nem måde at få flere grøntsager i børnene.
  • Tag børnene med i køkkenet. Involver børnene i madlavningen. Det kan godt være, at det kommer til at tage lidt længere tid at lave aftensmad, men det er en anderledes måde at være sammen med børnene på. Når de selv er med til at tilberede maden, kan de selv se, hvad der kommer i gryden, men de fleste mindre børn vil være så stolte over, at have deltaget i madlavningen, at de næsten glemmer, at de ikke kan lide grønsager.
  • Anret det på en sjov måde. Særligt mindre børn vil falde for tallerkner med grøntsager der ligner et ansigt eller lignende. Men for de lidt større børn kan måden hvorpå grøntsager skæres ud, være det der skal til. Skær grøntsager i mundrette stykker og anret det fint på en tallerken. Du kan også investere i køkkenredskaber, der kan kan udskære squash, så det ligner spaghetti eller som kan lave sjove udskæringer i grøntsagerne.

Postet af ag via AdSet.