Turen går til idylliske Sydengland

Når man taler om England og Storbritannien generelt, er det første der kommer én på sinde ofte London, Manchester, Liverpool og storbyferie. Det er dog så meget mere ved England end bare storbyferie. Ikke langt fra de store byer i det sydøstlige og sydvestlige England er der nemlig kæmpe områder med mangfoldig natur samt mulighed for en bred vifte af sanselige oplevelser for hele familien. Områderne består af alt lige fra strand, klipper og palmer til idyllisk natur samt bakker og bjerge. Sydengland byder derfor både på afslapning i form af badevenlige områder med vand og varme, og muligheden for en aktiv ferie for hele familien med både vandring, klatring og anden udforskning i naturskønne omgivelser.

Sådan kommer du til Sydengland

Der er mange former for transportmuligheder, når du skal til Sydengland. Om end det er kør selv-ferie eller fly og tog, er der mulighed for begge dele. Typisk vil man dog rejse med fly til eksempelvis London Stansted, hvor mange lavpris flyselskaber flyver fra og til, hvorfra man vil rejse videre rundt i landet. Her benytter mange sig af muligheden for enten at låne en bil eller hoppe på et tog. Hvis du skulle vælge at køre selv, så er der rig med mulighed for at køre til Calais i Frankrig, hvor det er muligt både at sejle med færge over kanalen, eller køre med tunneltog under den, over til Dover i England. Alternativt kan man sejle fra Hoek van Holland i Holland til Harwich i det østlige England, hvorfra man kan køre resten af vejen. Det er desværre ikke længere muligt at sejle med færge fra Danmark til England, da ruten fra Esbjerg er blevet lukket.

Når du skal rejse rundt i Sydengland

Der er mange muligheder for transport rundt i Sydengland, hvoraf de mest benyttede er bil og tog. Hvis du har mulighed for, og tør tage udfordringen op med at køre i venstre vejbane, som man gør i England, vil det helt klart give mest frihed, hvis du vælger bil. Dette er selvfølgelig også det oplagte valg, hvis du er taget på kør selv-ferie. Ved leje af bil skal du igen være opmærksom på, at disse har rettet placeret i højre side af bilen. Dog er der et fåtal af små biludlejningsfirmaer, der tilbyder udlejning af biler med rattet i venstre side. Jernbanenettet i Sydengland er ligeledes omfattende, hvilket giver gode muligheder for at hoppe af og på, hvor man nu ønsker det. Desuden kan du, hvis du er til en mere aktiv ferie cykle rundt i landet. Der er ligeledes også mulighed for at leje motorcykel, hvis dette skulle friste.

Hotel & ophold

Prisen for at bo på hotel i Sydengland er ikke dyr. Ligeså snart du bevæger dig uden for de store byer falder prisen, og derfor er det en god idé at søge på de små hoteller ude på landet, før du tager afsted. Rigtigt mange steder er det muligt at finde Bed & Break fast og små kroer, hvor det er muligt at overnatte. Alternativt er der en stor camping-kultur i England med mange campingpladser rundt omkring i landet. Så hvis du planlægger en kør selv-ferie kan du med fordel vælge at tage campingvognen med eller køre i autocamperen, da der er masser af campingpladser – husk dog at ringe og lave en reservation, således du er sikret en plads.

Praktisk at vide…

Selvom England er medlem af EU, så er landet IKKE en del af Schengen-aftalen. Det er dog muligt at rejse visumfrit til England som dansk statsborger. Er man ikke dansk statsborger bør man tage kontakt til den engelske ambassade i København for at høre nærmere vedrørende de specifikke visumregler.

Valutaen i Sydengland er Britiske Pund Sterling, lokalt kaldt ”Pounds”. I øjeblikket er kursen på et pund cirka 11 danske kroner, da denne er steget dramatisk det seneste år. Valutaen er ikke bundet til Euroen ligesom den danske krone, så det kan derfor være en fordel at tjekke op på kursen, når du tager afsted.

Med henhold til sikkerhed er England et af de meste sikreste lande i Europa at færdes i. Især det Sydengland er kendt for at være fredeligt, men selvfølgelig skal man huske at medbringe sin sunde fornuft. England er ligeledes kendt for at være et af de mest overvågede steder i verden – så bliv ikke overrasket over at se CCTV-overvågningskameraer overalt!

Når du skal rejse er det som altid vigtigt, at du husker dit blå sygesikringskort, da det gule ikke længere er gældende. I England dækker det blå EU-sygesikringskort både læge og sygehus, så du behøver nødvendigvis ikke at tilkøbe en ekstra forsikring til rejsen.

Sydengland er det perfekte sted at tage på ferie – både for den enlige eventyrer og den aktive familie, der bare gerne vil have det sjovt. Så hvad venter du på?

Læs også om rejser til Skotland her

Postet af jjdenmark via adset.org