Vinter & Sommer Klargøring af Bil

Klargør din bil til vinter

Trin 1 – Skift til vinterdæk – En af de vigtigste elementer i forbindelse med at gøre bilen klar til vinteren er dækkene, der skal passe til årstiden. Selvom om det endnu ikke er et lovkrav herhjemme, da anbefales det, (bl.a. også af FDM), at man skifter til vinterdæk. Uden vinterdæk, da har du større risiko for at glide af vejen, eller simpelthen ikke at beholde vejgreb i visse situationer, der kan udløse en ulykke. I øvrigt er vinterdæk et lovkrav i flere lande omkring os.

Trin 2 – Batteriet – Det er velkendt for mange bilejere, at batteriets kapacitet falder i takt med temperaturen falder, specielt hvis batteriet ikke er helt nyt, og så kan det i visse tilfælde være svært at få liv i bilen. Det er derfor en god idé at teste batteriet og evt. anskaffe sig en hjemmelader, så man selv kan lade batteriet helt op i løbet af vinteren.

Trin 3 – Kølervæske & Sprinklervæske – Man skal også huske at sikre sig, at bilens kølesystem er tilpas frostsikret. Ligesom der skal være tilpas nok væske på. Hvis der er mangel på kølervæske, da kan det gå ud over varmeblæseren (der vil ingen varme komme). Derudover skal man sikre sig, at sprinklervæsken kan modstå lave temperaturer.

Trin 4 – Vask i løbet af vinteren – Med sne og sjap, samt masser af salt på vejene da tager en del bilister bilen en ekstra tur til vaskehallen. Men ofte er bilen ligeså hurtigt beskidt igen, dette skyldes ofte vejsaltet der ligger sig på lakken, ligesom flyvende rust (fra vejplovene). Dog kan man ikke bare vaske sig ud af det, det mest effektive man kan gøre er klargøre og forebygge i efteråret, hvor bilen skal have en lakpleje med lakbeskyttelse, så den er klar til vinteren.

 

Klargøring af bil til sommeren

Trin 1 – Skift til sommerdæk – Vask eventuelt dækkene før du sætter dem på bilen, knofedt kan oftest ikke fjerne det sidste snavs fra fælgene, her skal du bruge en fælgrens uden syre i. Kontroller dæktrykket, mønsterdybden skal være minimum 3 mm.

Trin 2 – Rengør kabinen – Sommeren står for døren, og nu slæber man ikke mere masser af salt og grus med ind i bilen, som i vinterhalvåret. Start derfor med at tage alt ud af bilen, også måtter. Tøm også handskerummet, dørlommer og bagagerummet.

Start herefter med at støvsuge bilen. Husk at køre forsæderne helt frem og tilbage, så du kommer helt ind i hjørnerne. I bagagerummet kan du tage bagagerumsbunden ud og støvsuge i reservehjulsbrønden. Hundehår og lign. kan fjernes med en fnugbørste, der normalt bruges til tøj.

Tør kabinen og vask kabinen af i ordentlige bilpleje produkter. Brug en mikrofiber klud eller specialklud der ikke efterlader ”stof” og striber. Slut af med at rengøre ruderne, enten med det produkt du bruger i huset eller med specialegnet produkt.

Trin 3 – Vask bilen & Giv lakpleje – Om vinteren tager de fleste den mest belejlige løsning nemlig bilvasken på tankstationen. Men nu er vinteren ovre og det er slut med salt på vejene. Derfor er det tid til året vigtigste bilvask, og den skal udføres i hånden. Vasken udføres ved først at skylle bilen med rent vand, brug ekstra tid omkring hjulkasserne, og skyl alt snavs væk, herefter vaskes bilen med en god bilshampoo og en blød og ren børste, brug eventuelt en stor svamp eller special vaskeklud. Husk at vaske rundt om blinklys, dørhåndtag og nummerpladerne. Alle de steder hvor saltet kan sætte sig og hvor en bilvaskemaskine ikke kommer ordentligt ind. Tør efter med et vaskeskind.

Når du har vasket bilen grundigt, kan du ligeså godt forsegle dit arbejde. Lakpleje produkterne i dag er blevet meget nemmere, at arbejde med så det kun kræver en arbejdsgang og ikke særlig meget knofedt. Det er vigtigt ikke at foretage lakplejen i solskin, men at det foregår i skyggen, for at produktet ikke tørrer ind på lakken. Herefter stå bilen helt forårskåd klar til at tage imod sommeren.

Postet af Moeller via AdSet.